Den oprindelige regel

for Den allersaligste Jomfru Maria af Bjerget Karmels Orden,

givet af den salige Albertus, patriark af Jerusalem,

og stadfæstet af Innocens IV

 

Albertus, ved Guds nåde patriark af Kirken i Jerusalem, til sine kære sønner, Brocardus og de andre eremitbrødre, som står under hans lydighed og bor ved Elias’ kilde på bjerget Karmel: Hilsen i Herren og Helligåndens velsignelse! Mange gange og på mange måder (Hebr. 1,1) har de hellige fædre foreskrevet, hvordan hver og en, uanset hvilken orden han tilhører eller hvilket klosterliv han end har valgt, bør leve i lydighed overfor Jesus Kristus (2.Kor. 10,5) og trofast tjene ham med et rent hjerte og en god samvittighed (1.Tim. 1,5). Da I imidlertid beder os om, at vi, i overensstemmelse med jeres forsæt, skal give jer en leveregel, som I skal iagttage i fremtiden, bestemmer vi følgende:

 

Om at have en prior og de tre ting, som man skal love ham

Først og fremmest skal en af jer være prior. Han skal enstemmigt vælges til denne opgave og med alles vidende, eller af den større og klogere del af jer. Alle de andre skal love ham lydighed og anstrenge sig for i sandhed at iagttage, hvad de har lovet, i alt hvad de gør, tillige med kyskhed og frasigelse af ejendom.

Om at tage imod bosteder

I kan bosætte jer på afsidesliggende steder eller hvor man giver jer områder, som er egnede og hensigtsmæssige for jeres ordensliv, i overensstemmelse med hvad der synes passende for prioren og brødrene.

Om brødrenes celler

I overensstemmelse med beliggenheden af det bosted, som I har besluttet at bebo, skal hver enkelt af jer desuden have sin egen afskilte celle. Disse celler anvises til hver enkelt af jer på den måde, som prioren selv har besluttet og med samtykke fra de andre brødre eller af den klogere del.

Om fælles måltider

På trods af dette skal I i et fælles refektorium indtage den føde, som man giver jer, mens I lytter til læsning af Den hellige Skrift, når dette kan iagttages på hensigtsmæssig måde.

Om priorens myndighed

Det er ikke tilladt for nogen broder uden tilladelse fra den, som for tiden er prior, at flytte fra det sted, som er blevet anvist ham, eller at bytte med en anden.

Priorens celle skal ligge ved indgangen til det område, hvor I bor, så at han først kan gå dem i møde, som kommer dertil, og så at alt, som siden skal gøres, udføres på den måde, som han ønsker og finder bedst.

Om den bestandige bøn

Hver enkelt må forblive alene i sin celle eller i nærheden af den, mens han grunder over Herrens lov både dag og nat (Sl. 1,2) og våger i bøn (jfr. 1.Pet. 4,7), medmindre han er optaget af andre retmæssige ting.

Om tidebønnerne

De, som kan bede tidebønnerne sammen med klerkene, skal bede dem i overensstemmelse med de hellige fædres forskrifter og Kirkens godkendte sædvane. De, som ikke kan dette, skal bede femogtyve Fader vor ved nattevigilien, bortset fra søndage og højtider, hvor vi bestemmer, at de ved nattevigilien skal fordoble antallet af Fader vor og derfor bede denne bøn halvtreds gange. Samme bøn skal bedes syv gange ved laudes. Ved hver enkelt af de øvrige tidebønner skal den ligeledes bedes syv gange, bortset fra vesper, hvor I skal bede den femten gange.

Om ikke at have noget som sin ejendom

Ingen af brødrene skal betegne noget som sin ejendom, men I skal have alting fælles (Apg. 4,32), og prioren skal egenhændigt eller ved den broder, som har fået denne opgave, dele ud til hver enkelt efter hans behov (Apg. 4,35), med hensyntagen til hver enkelts alder og til hvad han i øvrigt behøver.

Hvad man må eje fælles

Det er imidlertid tilladt for jer at have æsler eller muldyr, alt efter hvad I behøver, og ligeledes andre dyr eller fjerkræ for at give jer føde.

Om oratoriet og gudstjenesten

Et oratorium skal opføres på bedst mulig måde midt imellem cellerne, og der skal I hver morgen mødes for at deltage i den højtidelige messe, når dette kan lade sig gøre.

Om kapitlet og brødrenes irettesættelse

På søndage og andre dage, når det behøves, skal I desuden tale om opretholdelse af ordenen og sjælenes frelse, og I skal ved denne lejlighed også med kærlighed irettesætte brødrene for deres overtrædelser og forseelser, hvis sådanne er blevet bemærket hos nogen.

Om brødrenes faste

I skal faste alle dage, undtagen søndage, fra festen for det hellige Kors’ ophøjelse indtil Herrens Opstandelses dag, medmindre sygdom, legemlig svaghed eller anden retmæssig årsag gør det tilrådeligt at afstå fra at faste, thi nøden har ingen lov.

Om afholdenhed fra kød

I skal afholde jer fra at spise kød, medmindre det må indtages som helsebringende middel mod sygdom eller svaghed. Og eftersom I meget ofte må tigge når I er på rejse, kan I, når I er hjemmefra, spise retter, der er tillavet med kød, for ikke at være til last for jeres værter. Til søs skal det dog være tilladt for jer også at spise kød.

Formaninger

Eftersom menneskets liv på jorden er en strid (Job 7,1), og de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus lider forfølgelse (2.Tim. 3,12), og da jeres modstander djævelen desuden går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan sluge (1.Pet. 5,8), må I med al iver efterstræbe at iføre jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod fjendens angreb (Ef. 6,11). Lad kyskheden være jeres bælte (Ef. 6,14), og lad hjertet overvåges af hellige tanker, thi der står skrevet: Hellige tanker skal beskytte dig (Ordspr. 2,11). Ifør jer retfærdighedens brystpanser (Ef. 6,11), så at I elsker Herren, jeres Gud, af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl og af al jeres kraft, og jeres næste som jer selv (Mark. 12,30-31). Tag under alle forhold troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile (Ef. 6,16), thi uden tro er det umuligt at behage Gud (Hebr. 11,6). Sæt også frelsens hjelm på hovedet (Ef. 6,17), så at I forventer jeres frelse af ham, som er den eneste Frelser, han, som frelser sit folk fra dets synder (Matt. 1,21). Må også Åndens sværd, som er Guds ord (Ef. 6,17), i al sin rigdom bo i jeres mund og jeres hjerter, og alt, hvad I skal gøre, gør det i overensstemmelse med Herrens ord (Kol. 3,16-17 og Rom. 10,8).

Om arbejdet

I bør udføre noget arbejde, så at djævelen altid forefinder jer sysselsatte og ikke gennem jeres lediggang får lejlighed til at trænge ind i jeres sjæle. I dette finder I på én gang undervisning og forbillede hos den hellige apostel Paulus, gennem hvis mund Kristus talte. Denne apostel blev af Gud indsat til at være hedningernes forkynder og lærer i den sande tro (1. Tim. 2,7). Hvis I efterfølger ham, kan I ikke fare vild. Under arbejde og møje, siger han, var vi iblandt jer og vi arbejdede dag og nat for ikke at ligge nogen af jer til byrde, ikke fordi vi ikke havde ret til det, men for at give jer et forbillede, så I kan efterligne os. For allerede da vi var hos jer, bød vi jer, at den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden. Nu hører vi alligevel, at nogle af jer fører et lastefuldt liv og ikke arbejder. Dem byder og formaner vi ved Herren Jesus Kristus, at de skal arbejde støt og stille og selv skaffe sig til livets ophold (2. Tess. 3,8-12). Dette er den hellige og gode vej, den skal I følge (Es. 30,21 og Jer. 6,16).

Om tavsheden

Apostelen anbefaler tavsheden, når han foreskriver, at vi skal arbejde i tavshed. Og på samme måde vidner profeten: Retfærdighedens frugt er tavshed (Es. 32,17). End videre: Jeres kraft vil være i tavsheden og håbet (Es. 31.15). Derfor bestemmer vi, at I skal iagttage tavshed fra og med komplet til og med prim den følgende dag. Resten af tiden er det dog ikke nødvendigt at iagttage tavsheden med lige så stor strenghed, men man bør dog meget nøje tage sig i agt for at bruge mange ord. Thi som der står skrevet, og erfaringen viser os dette i lige så høj grad: Dér, hvor der er mange ord, udebliver synden ikke (Ordspr. 10,19). Den, som taler ubetænksomt, kommer i ulykke (Ordspr, 13,3). Den, som har en overflod af ord, skader sin sjæl (Sir. 20,8). Og i Evangeliet siger Herren: For hvert unyttigt ord, som menneskene taler, skal de aflægge regnskab på dommens dag (Matt. 12,36). Må altså hver enkelt skaffe en vægt til sine ord og stramme tøjler for sin mund, så han ikke snubler og falder omkuld pga. sin tunge og hans fald bliver uhelbredeligt og endda dødeligt (Sir. 28,25-26). Må han med profeten vogte sine veje, så han ikke synder med sin tunge (Sl. 39,2), og med iver og omsorg søge at iagttage tavsheden, som er retfærdighedens frugt.

Formaning til prioren om ydmyghed

Men du, Broder Brocardus, og hvem der end bliver indsat som prior efter dig, må altid have i sinde og i gerning iagttage det, som Kristus siger i Evangeliet: Den, som vil være størst blandt jer, han skal være jeres tjener, og den som vil være den første blandt jer, han skal være de andres træl (Matt. 20,26-27).

Formaning til brødrene om at ære prioren

Men I andre brødre, ær ydmygt jeres prior. Tænk snarere på Kristus end på ham selv, det er jo ham, der har indsat ham som jeres overhoved og som sagde til Kirkernes ledere: Den, som hører jer, han hører mig, og den, som afviser jer, han afviser mig (Luk. 10,16), for at I ikke skal stå til regnskab for, at I har vist ham foragt, men ved jeres lydighed må fortjene det evige livs løn.

 

Dette har vi i al korthed skrevet til jer for at bestemme en regel for den levemåde, som I bør følge. Men hvis nogen gør endnu mere, skal Herren selv gengælde ham det, når han kommer igen. Må han dog gøre brug af den sunde fornuft, som udgør målestokken for alle dyder.