Karmels første ”leveregel” findes i Regelen, skrevet af Skt. Albertus af Jerusalem.  Dens overordnede åndelige forskrifter er følgende:

a) At leve i lydighed mod Kristus og trofast tjene ham med et rent hjerte og en god samvittighed, idet vi sætter hele vort håb om frelse til ham og viser ham vor lydighed, i priorens person, i troens ånd; b) at forblive i cellen og dag og nat meditere over Herrens lov, og omslutte hjertet med hellige tanker, så Guds ord må strømme over på vore læber og i vore hjerter, og at alt, hvad vi foretager os, er i overensstemmelse med Herrens ord; c) dagligt at fejre eukaristien og Kirkens bøn i fællesskab;          Tilbage

d) at praktisere evangelisk askese og være iklædte Guds rustning, for således at leve gudfrygtigt i Kristus; at efterfølge apostlen Paulus’ eksempel på generøs hengivenhed i arbejdet, og at udøve stadig selv-forsagelse med den sunde fornuft som er alle dyders rettesnor; e) at etablere et liv i fællesskab, som næres af søsterlige relationer, ved gensidig irettesættelse, ved at eje alt fælles samt en indbyrdes åndelig omsorg under ledelse af prioren, som er sat til at være kommunitetets hoved for at tjene det; f) og, frem for alt, at føre et liv i uophørlig bøn i ensomhed, tavshed og i en ånd af evangelisk årvågenhed.           Næste

Herren lever, han, for hvis åsyn jeg står!

Profeten Elias